Boon Edam opgraderer sine højsikkerhedskarruseldøre, så de overholder EN 17352.
Edam, Holland – 14. december 2021 – Royal Boon Edam International B.V., en global leder inden for sikkerhedsindgange og arkitektoniske karruseldøre, meddelte i dag, at de har relanceret deres næste generation af højsikkerhedsdøre - Tourlock 180 og Tourlock 120. Begge disse modeller overholder den europæiske standard EN 17352.
Den optimale balance mellem høj sikkerhed og brugersikkerhed
I april 2013 opfyldte Boon Edams arkitektoniske karruseldøre kravene i EN 16005-standarden. Gennem årene har vi arbejdet hårdt på at realisere samme sikkerhedsstandarder og compliance med vore højsikkerhedskarruseldøre, så vi kan opfylde dette vigtige krav. EN 17352-standarden vedrører elbetjente indgange med adgangskontroludstyr for gående med normal adgang og til flugtveje.
Højsikkerhedsdørene Tourlock 180 (4 dørblade) og Tourlock 120 (3 dørblade) opfylder nu kravene i den europæiske EN 17352-standard. Disse døre er blevet opdateret for at sikre førsteklasses højsikkerhedsbeskyttelse gennem funktioner til at forhindre tailgating og piggybacking. De har nu også et endnu højere sikkerhedsniveau for at forbedre brugerkomforten under betjening af dørene.
Trend-watching for at levere en alsidig, fremtidssikret sikkerhedsindgang
Behovet for en harmoniseret sikkerhedsstandard er steget grundet flere globale tendenser. Eksperter forudsiger, at grundet urbaniseringen vil halvdelen af verdens befolkning bo i eller omkring byer, hvilket vil føre til overfyldte byer og et højere antal offentlige adgangspunkter. En stigning i antallet af mennesker vil uundgåeligt betyde en stigning i antallet af kriminelle og diverse sikkerhedstrusler.
På grund af en aldrende befolkning vil 1 ud af 5 personer desuden have brug for fysisk hjælp. Disse personer er mindre opmærksomme på farer, har begrænset mulighed for at afværge faren og har en øget risiko for skader. Disse faktorer har ført til behovet for et standardiseret sikkerhedsniveau i branchen, når det kommer til automatiske indgange for fodgængere. Vi ser også, at flere og flere sikkerhedsindgange bruges som hovedbygningens indgang som en del af facaden, og er ikke kun begrænset til en placering længere inde i bygningen, som det tidligere var tilfældet. Dette påvirker også børn og andre utrænede brugere, der skal kunne bruge sikkerhedsindgangen på sikker vis.
Derudover får den aktuelle udvikling omkring coronapandemien virksomheder til i stigende grad at spørge sig selv, hvem, hvornår og hvorfor personer befinder sig i en bygning eller et bestemt rum.
Forbedrede funktioner og egenskaber, der understøtter overensstemmelse med EN 17352
- SRB-sikkerhedsbuffer buet væg er forbedret
- SRT-forkantbuffer – til beskyttelse af hænder og fingre
- SRD-dørbladsbuffer – til beskyttelse af hæle og tæer
- Instruktionsmærkater – øget kontrast for bedre synlighed
- EBS-sikkerhedssensor – til beskyttelse af den primære lukkeside, justerbar registreringsbredde og meget nøjagtig helt ned til gulvet
- Nødstoptryk
- Opgraderet software for at undgå indespærring under normale driftsbetingelser
- Trækudløsning – for at frigøre dørsættet i tilfælde af strømsvigt, så det ikke låser fast
Seriøse sikkerhedsfunktioner
Ud over overholdelse af sikkerhedskrav tilbyder Tourlock-produkterne også avanceret registrering af piggybacking. Boon Edams StereoVision-teknologi er tilgængelig som en avanceret sikkerhedsmulighed som et alternativ til de traditionelle vægtsystemer og kontaktmåtter. Den avancerede teknologi er pålidelig og påvirkes ikke af sollys eller refleksioner. Den kan skelne præcist mellem to personer og én person med en genstand og levere progressive data med algoritmer til dybdegående analyser. Læs mere her.
Tourlock-højsikkerhedsdørene er RC3-kompatible (med Boon Edams indbrudssikre pakke), som omfatter et forstærket dørsæt med P5A-glas, en fejlsikker lås og forstærket loft og tag. Indgangen er designet til nemt at kunne integreres med de fleste adgangskontrolsystemer (ADK) – hvilket gør den til sikkerhedsdøren for alle og til alle situationer.
Dirk Groot, Product Manager for produktporteføljen for sikkerhedskarruseldøre hos Boon Edam, siger: "Denne nye sikkerhedsstandard, der er indført, er et fremragende benchmark for branchen til at specificere højsikkerhedsprodukter i et meget bredere anvendelsesområde. Uanset om brugerne er trænede eller utrænede, professionelle, børn eller ældre og handicappede, er de alle lige gode til at betjene og bruge døren på sikker vis."
Opgraderinger og Retrofit
Med denne nye overholdelse af standarden følger der et ekstra ansvar for dørens ejer eller bygningsforvalter. Sikkerheden for sikkerhedsdørens brugere er lige så vigtig som det sikkerhedsniveau, døren yder. De nuværende Tourlock-modeller kan nemt opgraderes, så de overholder EN 17352-standarden – dette kan arrangeres via din lokale adgangsekspert. Boon Edam tilbyder mange pakker, der passer til dine behov, fra opgradering til en Safety Plus-pakke til forskellige beskyttelsespakker. Det er et alvorligt ansvar at beskytte slutbrugerne, og ansvaret påhviler ejeren eller bygningsforvalteren af døren.
"Vi har udviklet en skalerbar sikkerhedspakke, der kan tilpasses forskellige behov, lige fra ekstra sikkerhedsbuffere til hastighedsreduktionssensorer og endda et nødstoptryk til at afværge eventuelle risici," fortsætter Dirk.
Risiko analyse
Boon Edam tilbyder både nye og eksisterende kunder en præ-risikoanalyse for at hjælpe med at bestemme og identificere, hvilken type brugere hver installation skal tilpasses til, og hvad der kræves for at opnå compliance og opfylde sikkerhedskriterierne. En adgangsekspert vil arbejde sammen med dig om dette, og vi vender også tilbage et år senere for at revurdere installationen og hjælpe kunden med at holde sikkerhedsindgangen opdateret.
Find flere oplysninger, brochurer og videoer her.
Få yderligere oplysninger ved at kontakte:
Boon Edam Danmark
Salgsafdelingen
Tlf. +45 70 20 20 52
E [email protected]